torsdag den 27. september 2012

Den forbistrede første gang

"Sex er den vigtigste årsag til at der bliver læst ungdomsbøger," sådan sagde en af mine undervisere på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Og jeg satte det fede flueben ud for den påstand; det var i hvert fald hovedårsagen til, at jeg læste bøger for unge dengang for urimeligt lang tid siden. Jeg blev dybt fascineret af Bjørn i 'Når snerlen blomstrer' og spejlede mig i knap så succesfulde surrogat-charmører og kæmpede mig igennem 'Pige-liv' for dog bare at få det mindste indblik i hvad piger mon gik og tænkte på  - og måske også få et par tips eller to.

Og jeg er så ubeskeden, at jeg betragter det som en helt igennem normal årsag. Og jeg vælger endda at tro på at ungdommen nu til dags til trods for Mokai, iPods, Arto og Menuchips er lige så bimlende forvirrede, usikre, nysgerrige og småliderlige som jeg var. Og naturligvis er den første gang stadig en af kernekonflikterne i ungdomsbøger. Et uudtømmeligt emne, som jeg stadig synes er ca. noget af det vigtigste i ungdomslitteratur.

Der udkommer mange - som i rigtig mange - bøger om seksuel identitetsskabelse og den med bæven hviskende mytiske første gang. Og jeg stødte på et forholdsvis nyt dansk bud.

Sarah Engell (1979) debuterede i 2009 med 'Hvis bare...' og to år efter kom 'Forbandede mødom', hvis titel jeg den ondelyneme gerne ville have hugget. 'Forbandede mødom' er den første i en serie på to om Maria og hendes kvaler med forældre, drenge, veninder, boksning og sex. You know the drill. Andet bind udkom i år og hedder 'Forpulede kærlighed', og det er netop denne miniserie jeg vil fable lidt om.


At være pakket ind i mødom
Maria skal til at gå i niende klasse, og hun er kæreste med den lidt ældre hunk - boksetræneren Jannick. De to har været kæreste i en håndfuld måneder - og Maria er stadig jomfru; noget hun synes både er irriterende og uforståeligt. Bedsteveninden, den ret seksuelt udfarende (tenderende til det promiskuøse) Christina, er i den grad enig, især fordi Jannick er lækker og har haft andre kærester og øjensynligt er en erfaren aktør på teenagepigeskibsbrikser.

Stakkels Maria ved ikke hvad hun skal tænke og føle; tale med Jannick om det er for pinligt og derfor tyr hun til lingerie i kaliber up-front. Og underspillede sætninger som 'Skal vi bolle?' Det virker ikke. Fordømt.

Maria bumler rundt mellem usikkerhed, jalousi, forventninger fra veninden og sig selv og pludselig er Maria helt mentalt pakket ind i sin mødom. Og jeg tillader mig at spoile: Hendes første gang bliver derfor med en helt tilfældig person på et halvsnusket kollegieværelse. Fyren er ikke usympatisk eller uintelligent. Han er helt almindelig på sin drogede måde.


Alt det er så virkelig fint. Jeg forstår virkelig Maria og jeg kan godt lide hendes hoppen rundt mellem alle mulige forventninger og myter. Og det er tydeligt at hun er usikker og forvirret og jeg kan helt vildt godt lide at selve akten i grunden er udramatisk - at fyren faktisk er flink. 

Hele dette setup virker for den 38-årige læser troværdigt og fint. Og sproget og især dialogerne er pågående og velskrevne. Jeg forstår og mærker Maria.

Men jeg skubbes lidt væk - og det ville jeg i den grad også været blevet som 14-årig nysgerrig dreng, når de store effektvåben køres frem og historien går fra art blive en fintfølende hverdagsrealistisk beskrivelse af Marias kamp mod hymen, til en problemrealistisk historie om Marias forhold til sine forældre. Ligesom jeg ikke kan forstå hvorfor Christina skal formes over en Samantha-fra-Sex-and-the-City-skabelon. Eller, jeg kan jo godt forstå spejlingen, og at det er en anden måde at reagere på og sådan - men det ville man vel også kunne få, hvis man havde skruet effekterne ned fra 15 til 7.


Tre forpulet forløsende ord
I efterfølgeren 'Forpulede kærlighed' er Maria stadig kæreste med Jannick - og de har sex og alt muligt.
Her er det ikke mødommen, der fylder hende. Men at hun ikke kan sige 'Jeg elsker dig' til ham. Og de usagte ord vokser til en mur af grotesk akavethed for hende og Jannick. Og det blandet op med venindeproblemer, jalousi, pis med forældrene, et lesbisk pornoforbrug, Jannicks labre veninde og en forestående bokseturnering.


Sproget og Marias forvirring er stadig lydefri, men hovedkonflikten er altså ikke så stærk som i 1'eren. Det er effekterne desværre. Men jeg er også plot-purist og decideret kedelig.



Men hey, som 14-årig ville jeg have slugt især 'Forbandede mødom', spejlet mig i den og have forstået mysteriet piger bare en lille smule bedre. De er lidt lige som drenge - bare anderledes, ikke?



Læs mere om Sarah Engell her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar